Blogindlæg24. august 2026

Undervisning i punch needle

Undervisning i punch needle

Der har været lidt stille herinde, fordi jeg har bekæmpet en forkølelse, så derfor får I denne update nu; For halvanden uge side gik jeg i gang med at undervise kvinderne i punch needle, eller tufting.

Denne gang havde vi valgt at dele det op, både fordi vi har fået doneret 3 punch needle sæt (tak til Selfmade!) og så produktionen ikke gik fuldstændig i stå, når jeg underviser. Det var også lidt rart, at det var mere intimt end at det var alle sammen samlet. Jeg synes ihvertfald selv, at det var meget mere givende.

Jeg startede med at vise dem, hvordan man satte broderirammen fast. Derefter forklarede jeg efter bedste evne, hvordan de skulle optegne motivet med kridt, og til sidst var det igang med at forklare, hvordan punch needle værktøjet fungerer. Jeg vil sige, at jeg er glad for, at jeg har en oversætter på, når jeg underviser. Men det gik nu meget godt alligevel, og jeg syntes at de hurtigt opfangede, hvordan man skulle gøre.

Blog post image

Dernæst skulle de så igang med at tufte, og selvom de indledningsvis havde lidt problemer, så efter 5 minutter, så gik det bare derudaf. Det var virkelig interessant at se de forskellige motiver, som kvinderne havde valgt, og hvor interesseret de var i at lære nyt. Flere at kvinderne elskede at lave det, og spurgte om de måtte få punch needle værktøjet med hjem. Dog da det skal bruges på arbejdet, så kan det ikke lade sig gøre, og derfor vil jeg se om jeg kan finde værktøjet her, så kvinderne har mulighed for at lave det derhjemme.

Blog post image
Blog post image

Som sagt, så er jeg virkelig imponeret og inspireret af deres kreativitet. Og jeg synes de resultater, som de leverede er virkelig gode! Er I ikke enige?

Jeg er ihvertfald meget stolt af dem <3

Planen er også, at vi skal gøre det igen på et senere tidspunkt, men det er lige pt på hold, da en af kvinderne på tragisk vis har mistet et familiemedlem. Så vi venter med at fortsætte indtil alle er samlet igen.

Så er planen for næste undervisningsgang, at det skal blive til noget, som kan bruges i forbindelse med nogle produkter hos Hatti Hatti.

Det skal jeg nok opdatere mere om, næste gang det sker!

Tak for at læse med <333