I min anden uge her fik jeg lov til at komme med på tur. Vi skulle nemlig ud og lave lidt materialeindkøb. Det var nemlig blevet tid til at indkøbe flere sarier, da kvinderne snart skal igang med en ny ordre. Derfor tog Raman og jeg ud til stedet, hvor vi køber dem. Og sikke en oplevelse! Det var en bygning på cirka 4 etager, som eftersigende skulle være fyldt med sarier og stof på dem alle sammen (lige minus en, hvor de selv har en systue). Jeg så ikke andre etager end den første, fordi jeg var så overvældet over den ene jeg så, haha.
Vi skulle vælge 100 sarier, som vi skulle have med tilbage. Og selvom der er så mange, så var der faktisk kun et begrænset udvalg, som vi kunne vælge fra. Så det var en ret så svær opgave - men vi lykkedes med det. Hatti Hatti betaler cirka 21,5 kroner per sari, og så kan man ellers regne ud, hvad det bliver i alt ;)
Efter vi havde sendt sarierne tilbage til kontoret med en taxa, så tog Raman og jeg videre ud i byen, fordi vi manglede nogle materialer til de projekter, som jeg skal i gang med.
Vi tog hen til en stofbutik, som er 8 etager! Her så jeg cirka 3-4 etager, fordi igen blev jeg overvældet af alle de muligheder, som de har. På hver etager var der to rum og en lille gang fyldt med stof. Det meste af det stof, som de har er fastvævet bomuld, og man kunne nærmest få lige det, som man drømte om! Priserne synes jeg også er meget fair, og 1 meter kostede mellem 12,9 og 21,5 kroner. Jeg endte også med at købe en lille smule med hjem - og jeg ender nok også i butikken igen, tihi.
Dog synes jeg det er sjovt, at man ingen steder kan opstøve noget som helst jersey. Selvom jeg ser mange butikker rundt omkring som syer, eller flere skræddere, så er der ingen som lavet t-shirts eller andet i jersey. Alt i jersey er importeret, også selvom der er nogle fabrikker her, som producere.
Til sidst skulle vi finde noget garn, og hvis der er garnbutikker, som man kender dem i Danmark, så har jeg ikke fundet dem endnu. Her der er det at købe det på gaden fra en posen, hvor det er alt godt fra havet, nærmest.
Der var alverdens farver, og der var også forskellige slags tykkelser. Det bliver solgt mere i fed end i et nøgle, og der var noget jeg vil betegne som 2 fed samlet til en pris á 2,5 kroner. Dog ved jeg ikke, hvad det er for et materiale, da der intet står om det. Damen sagde dog er det er uld, men jeg har mine tvivl, så tænker en brandprøve skal til for at være sikker.
En af de andre dage var jeg også med ude at købe sytråd, fordi vi også skulle finde broderitråd. Igen er det bare en lille lokalbiks, som rummer sååå mange ting. Og alle de materialer som er vant til derhjemme fra, dem kan man enten ikke opstøve eller også er det meget, meget svært.
Det var sindsygt spændende at se, hvordan det fungerer i Nepal at indkøbe materialer. Jeg er allerede lidt udfordret, fordi jeg godt kan lide at arbejde med de ting, som jeg kender. Men jeg ved også, at når jeg er ude af min comfort zone, så er det der, at jeg udvikler mig mest <3
Ps. det går ikke så godt med at lære nepalesisk, har nemlig ikke lært noget nyt siden sidst.