Så torsdag d. 16. juli var Sajna og jeg ude og besøge to fabrikker. Den første fabrik lå i Budhanilkantha, som er nordpå i Kathmandu-dalen, hvor vores kontor ligger mere sydpå. Det betød cirka en times køretur derhen, men det var nu meget spændende at se nogle nye dele af byen, samtidig med at denne her by ligger lidt mere oppe i bjergene. Det var meget smukt!
Den her fabrik, som hedder Ganesh Hemp, er en fabrik, som Sajna har fulgt med i længe, da de skaber deres egne metervarer og har også en systue til at sy beklædning og tilbehør af metervarerne. Stoffet er hovedsageligt lavet af hamp, men de har også lidt med bomuld og hør, og nogle andre fibre. Stoffet bliver desværre vævet et andet sted, så det kunne vi ikke se.
Dog kunne vi få lov til at se deres systue, hvor vi både så hvor mange lag stof de klippede igennem, når de skulle klippe mønsterdele ud. Vi så også deres afdelingen, hvor alle tingene bliver dampet inden det kommer ind i deres pakke rum og sendt ud til både forhandlere og deres egne butikker. Vi så også systuen, hvor primært kvinder sad og syede. De havde plads til omkring 25 mennesker.
Efter stoppet ved denne fabrik, så tog vi videre til en papirfabrik, fordi vi er igang med at researche at lave notesbøger beklædt med stof. Derfor vil vi gerne finde en papirfabrik som producere tingene så lokalt og bæredygtigt som muligt. Det var vildt spændende at se, når man er mere vant til tekstilverdenen.
Dét sted har seriøst min dybeste respekt, fordi alt bliver lavet i hånden! Den metode som de bruger til at lave papiret kalder de "den japanske metode", hvilket var lidt sjovt at se, når jeg selv tilbage i 2015 har prøvet at lave det i Japan. Men det vil sige, at de nærmest sigter vandet med papirmassen for at skabe papiret.
Vi var så heldige at se, hvordan det fungerer, når de skal samle æsker. Der sidder omkring 50 mennesker i et rum, hvor de alle har en opgave, og ellers så fungerer det som samle bånd med at samle de her æsker - både med at folde og lime. Til sidst bliver de alle sammen pakket i en pose af et menneske, og så sendt til butikkerne i den vestlige verden.
Jeg tænker meget over den oplevelse, når jeg har prøvet at stå i en butik og pakke butiksemballage ud. Jeg har aldrig tænkt, at der sidder et menneske et sted, som har foldet og pakket den pose, som jeg nu står med. Men det er noget, som jeg aldrig vil glemme - og som jeg er meget taknemmelig for at have oplevet. Desværre måtte vi ikke tage billeder af samlebåndsarbejdet, fordi de produkter som de sidder og laver er hemmelige. Men det sted har min dybeste respekt!
Det er helt vildt, at jeg har fået muligheden for at se mere om, hvordan produkter bliver skabt i Nepal - og jeg ved allerede nu, at det ikke er sidste gang, at jeg får sådan en oplevelse.
Tak, for at følge med! <3