Blogindlæg1. september 2026

Endnu et fabriksbesøg

Endnu et fabriksbesøg

For næsten to uger siden var jeg på et nyt fabriksbesøg. Sajnas veninde og tidligere kollega arbejder nemlig for et firma, som hedder Purnaa. Det er et firma ligesom Hatti Hatti bare i en meget større skala. Det er nemlig også en social økonomisk virksomhed, men de har dog omkring 300 ansatte og Hatti Hatti har 10. Så der er en markant forskel.

Virksomheden er faktisk ejet af amerikanere, men dem som hovedsageligt arbejder der, er nepalesere. Det gælder både i produktionen, HR, køkkenet, skrædderafdelingen og marketing.

Blog post image

Vi var så heldige at få en hel tur af stedet, hvor vi kunne se, hvordan produktionen foregik. Purnaa er nemlig hovedsageligt et firma, hvor de producerer for andre brands. Så det bliver ikke lavet i Purnaas navn med med det firma, som har bestilt varen.

De har så mange maskiner! De har både en afdeling med strikkemaskiner, broderimaskiner, sublimationsmaskiner, symaskiner, skæremaskiner and you name it. Det var meget overvældende.

Blog post image

Det var vildt endnu en gang at se, at alt bliver lavet i hånden af nogle mennesker. Og det er helt klart noget, som jeg vil tage med mig, når jeg kommer hjem igen. At jeg lige skal stoppe op, og huske på, at et menneske har lavet det produkt, som jeg står med i hænderne. Derudover vil jeg også gerne være mere bevidst, og være sikker på, at mennesket har gjort det under gode vilkår. Jeg har ihvertfald set, hvordan det burde foregå.

Blog post image

Jeg er så fascineret af, at så mange mennesker er samlet om at lave produkter til os. Både håndværket som de udfører, men også hvordan det hele foregår som samle bånd. De har et mål af produkter per dag, og deres løn afhænger også af, hvor mange de har lavet.

Men igen, så var det vildt spændende at se om opleve! Og hvis I har nogle spørgsmål, så tøv ikke med at sende en besked min vej <3

Jeg har også lært et nyt ord efter mit besøg her, som er Baini og det betyder lillesøster eller yngre søster.

Tak for at læse med <3