Endelig er det blevet tid til endnu et blogindlæg. Jeg beklager, at der går lidt længere tid i mellem, men jeg håber, at I vil bære over med mig. Dagene er begyndt at gå hurtigt, og det er begyndt at være min hverdag. Men nu har jeg endelig fundet tid til, at jeg kan fortælle om "conscious consumption club", som jeg var med til for 2 uger siden.
"Conscious consumption club" er et initiativ som Hatti Hatti har skabt sammen med en psykologistuderende, Aayusha, som er hende der står for udførelsen af disse lektioner. Det er blevet skabt med fokus på, at børn fra en tidlig alder lærer at være mere bevidst omkring deres forbrug, især indenfor det tekstile område.
Det er en klub, som er sådan et "efter skole"-initiativ, fordi her i Nepal fungerer skolesystemet sådan, at man skal deltage i sådan en slags klub. Det er f.eks. også her at spejder hører under i Nepal. Derfor vælger man selv, hvilken klub man gerne vil deltage i. Vores klub er egnet mod børn fra 10 år og opefter, hvis jeg ikke husker helt forkert. Klubben bliver afholdt hver søndag, men det er ikke alle søndage, at vi som Hatti Hatti repræsentater skal være tilstede, da vi har et ønske om, at klubben også skal kunne være selvkørende, og vi blot kommer med guidelines til dem.
Den søndag, hvor jeg var med, der havde vi fokus på, hvad man kan bruge sine stofrester til, eller tøj som ikke længere kan bruges. Vi ville vise dem, at alle rester kan bruges, selv de aller mindste.
Derfor var deres opgave at lave et tekstilt værk, hvor kun fantasien satte grænser. Jeg synes, at det var meget fascinerende at se, hvad børnene fandt på, og nogle lavede noget til deres mor og far, andre lavede noget fodboldinspireret. Men en ting var sikkert, og det var at de blev udfordret. Jeg fik også af vide, at der blev brugt længere tid end de havde forventet.
Men noget af det, som jeg virkelig bemærkede, det var at de lærer, som skolen havde med til klubben, de gjorde nærmest alt for børnene. Så istedet for at guide børnene og opfordre dem til at lave deres projekt, så gjorde de det bare. Det synes jeg personligt, var meget ærgerligt, fordi så synes jeg ikke, at de lærte tingene selv.
Jeg kunne se, at selvom hende jeg hjalp kæmpede med hendes, så voksede hun også en halv meter efterfølgende, da hun var færdig, fordi hun havde lavet den fisk. Dét var fantastisk at se, og meget givende. Dog var der også nogle udfordringer, når jeg hjalp til på grund af sproget.
Jeg synes, at det hele er et meget spændende intiativ, og især hvordan man kan gøre det let forståeligt og attraktivt i børnehøjde. Det er virkelig et vigtigt perspektiv at få ind i skolerne, og så sejt, at man i et land som Nepal har så meget fokus på det.
Jeg håber, at jeg får mulighed til at være med endnu en søndag - der er også snak om, at jeg skal lede en undervisning på et tidspunkt, hvilket er både spændende og nervepirrende!
Børnene lærte mig også en ny sætning på nepali, som er: ma Denmark bata aako hvilket betyder "jeg er fra Danmark"
Det var et lidt længere skriv denne gang, men det er også lidt tid siden min sidste opdatering. Lad os håbe, at der ikke går så lang tid inden næste gang!
Ellers er der nogle videoer på instagram, hvor man kan se, hvad jeg ellers har lavet, så dem kan man se, hvis man er nysgerrig. Min instagram hedder @studio.agregaard
Men tak for at læse med <3 indtil vi ses igen!