Så for et par uger siden, var jeg så heldig at komme til Pokhara med arbejdet. Pokhara er en anden ret populær by her i Nepal, men på grund af regnen så har der været mange jordskred, så en bustur der normalt tager 5-7 timer tog lige pludselig 13, fordi vi holdte i kø. Der var også nogle af vejene, som man stadig kunne se var påvirkede af den store oversvømmelse der skete i august. Men vi kom heldigvis frem.
Så fredagen blev brugt på at besøge vores afdeling i byen, som er markant mindre end den i Lalitpur (Katmandu-dalen), fordi her er der kun 3 ansat inklusiv manageren.
Grunden til at vi skulle besøge den her fabrik, var fordi vi havde fået nogle væve, som en investering, så Hatti Hatti på sigt kan lave deres eget stof af genbrugsmateriale. Men desværre er der noget på maskinerne som mangler, og derfor var vi taget derud med en specialist for at se på sagerne.
Desværre betyder det, at vi skal bruge flere penge på de her maskiner end vi allerede har - og det er ikke lige penge, som vi har i vores budget.
Derfor var vi heldige at UN DP kom forbi, som er FN's udviklings program. De skulle selvfølgelig lige høre ad, hvordan og hvorledes. Det er nemlig dem, som før har hjulpet med finanseringen af maskinerne, og derfor ville de gerne se, hvad problemet var, så vi kan få mere støtte derfra.
Vi har også en karte maskine, som heldigvis virker, men der har vi så nogle problemer med bomulds-fibren, som vi bruger. Det er nemlig som om, at den ikke gør det særlig godt med at karte og spinde fiberen, fordi den knækker meget nemt.
Det er nemlig meningen at vi det bliver spundet og kartet her, skal bruges i væve maskinen til at lave vores egne metervare.
Jeg synes, at det var helt vildt interessant at se, hvordan sådan en maskine virker, og få indsigt i, hvordan ting egentlig bliver fremstillet på et industrielt niveau. Jeg tror aldrig, at jeg havde drømt om, at se sådan nogle maskiner i virkeligheden - og jeg er da også lidt ked af, at jeg ikke fik set væven i aktion. Men så må jeg bare komme tilbage ;)
Selvom fabrikken har en smule tekniske udfordringer, så skal man også have i mente, at fabrikken kun har eksisteret i 6 måneder.
Jeg ser et kæmpe potentiale for, hvad det kan blive til her. Og det gør mig også virkelig stolt, at se hvordan Hatti Hatti gør sit for at gøre verden mere bæredygtig. Både i form af at selv producere, men også undervise den yngre generation (i forbindelse med Conscious Consumption Club).
En anden note er at jeg er begyndt at opfange små fraser på nepalesisk, så nu kender jeg hajur og lala
Hajur betyder sådan et meget høfligt ja, og er oftest brugt hvis nogle ringer til dig eller hvis nogle kalder på dig, og man så reagerer på det, så siger man hajur.
Lala er også sådan en lidt sjov frase, som også betyder ja eller sådan jaja okay. Det bliver brugt rigtigt ofte, men det er ikke lykkedes mig endnu at bruge det i den rette kontekst haha.
Det var det for min lille Pokhara update - tak for at læse med <3